En god stol til en dårlig ryg
September 2021
Hvis du døjer med rygsmerter, er en god stol ideel for dig. Hos Mood Copenhagen bestræber vi os på, at hjælpe dig med at finde den korrekte stol. Både for dig der særligt har ondt i ryggen eller nakken, men også for dig som ønsker at forebygge den slags smerter. Der er meget, du kan gøre for at være god mod din ryg. Den rigtige træning kan for eksempel være med til at afhjælpe mange rygproblemer og forebygge. Men det kan også være en stor hjælp at ryggen får den rette aflastning og støtte i siddende position. En god stol kan oftes bidrage med, at aflaste dine rygsmerter.
Problemer med ryggen
Rygsmeter rammer 80 – 90% af den danske befolkning, en eller flere gange i løbet af livet. Det er derfor væsentligt at passe godt på ryggen, og ikke mindst blive ved med at passe på den. Mange oplever smerter i ryggen, især i lænden, blandt andet kan iskiasnerven ofte blive overbelastet eller der kan opstå en diskusprolaps. Men også en skæv ryg eller nakkesmerter, kan give besvær med at sidde ordenligt. Vi vil derfor gennemgå, hvorfor en hvilestol er god til en dårlig ryg, og til at forebygge dette.
Iskiasnerven udspringer sig fra et større netværk af nerver i lænden/korsbenet. Oplever man en udløsning af iskias-smerter, vil man ofte have smerter i ryggen, i balden og det stråler ud i læggen. Det gør ondt at bevæge sig, og det gør ondt at sidde ned.
Her vil den rette stol kunne hjælpe dig med, at få den korrekt støtte. Især ekstra støtte til lænden vil være ideel til iskias-smerter, og derved være med til at lindre. Idet smerterne ofte stråler ud i læggen, vil den korrekte fodskammel, også være oplagt at benytte sig af. En fodskammel fremmer en sund siddestilling, da du får dine ben i den rette vinkel udfra din siddeposition. Det vil også være vigtigt at stolen ikke er for høj eller lav, så hverken din ryg eller ben skal lide overlast, idet du rejser din krop eller sidder dig ned.
Vi belaster dagligt vores rygsøjle, og det kan i værste tilfælde udløse en diskusprolaps. Det skyldes oftes, at bindevævet omkring en diskusskive, der sidder mellem ryghvirvlerne, bliver svækket, som vi bliver ældre. Men skader kan også være årsagen.
Det udløser smerter i lænden, og i nogle tilfælde føleforstyrrelse og/eller nedsat kraft i ben.
Mange klarer problemerne med smertestillende, træning, kiropraktor og fysiterapeut, men glemmer måske, at de også skal sidde godt. Når din krop har brug for hvile, og du slår dig ned i lænestolen derhjemme, er det vigtigt du sidder ergonomisk korrekt. Ved den type rygsmerter handler det også om at strække ryggen ud, så der kommer mere luft mellem ryghvirvlerne. Med en stol der kan lænes tilbage, vil du opnå det stræk i ryggen, som du behøver. Det er vigtigt, at ryglænet følger dit eget lændesvaj, og at ryglænet samtidig er højt nok. På den måde vil du derfor få hvilet din krop, mens du sidder behageligt og får den korrekte støtte til netop dine rygproblemer.
Mange døjer også med en skæv ryg. Ryggen kan have en skæv holdning, skuldrene kan være i forskellige højde, og ryggen kan bule frem (pukkelryg). Det kan i nogle tilfælde udløse rygsmerter.
Her er det også vigtigt, at du får den rette vejledning til, hvordan du sidder behageligt og korrekt. Det kan være godt, at få målt din ryg og dine skuldre, så stolen bliver skabt til dine skævheder. Dermed vil stolen give din ryg den korrekte støtte, så du kan sidde tilpas og afslappet uden at falde sammen i ryggen og uden at hælde skævt.
Nakkesmerter ses hyppigt hos folk. Smerterne kan i nogle tilfælde brede sig til hoved, skuldre og arme. Det kan derfor være svært at finde den korrekte hvileposition.
Din nakke skal naturligvis støttes af stolen, men samtidig også din arme. Dine arme vil hvile bedst på en stol, hvor armlænet er placeret cirka 3 cm over dine albuer, når du sidder i stolen. Du vil på den måde opnå den mest behagelige position, når du sidder ned og du vil samtidig hvile både dine skuldre og arme. Det er vigtigt din nakke får støtte, og det vil du opnå med en stol med langt ryglæn, som kan lænes tilbage med en nakkepude.
Hos Mood Copenhagen syntes vi, at det er vigtigt at du investerer i dig selv. Med den rette stol, som bliver specielt lavet til dine behov, og ofte hjælper med at lindre dine smerter, vil du efter vores rådgivning opnå, at få en behagelig oplevelse af, at sidde i din nye stol.